mandag den 9. september 2013

Uge 5 - Polícia Federal

Kære Danmark - ikke den mest interessante uge indtil videre. Brugte mandag, tirsdag og onsdag hos politiet, da det var bøvl med mit visum, og derfor kunne de ikke give mig en opholdstilladelse..

Så ja, jeg har brugt en del timer i denne bygning. Trods mange beskeder, emails og opkald, lykkedes det mig heldigvis at få min opholdstilladelse så jeg kan bliver her i Brasilien.


Savner rugbrød - enormt meget. Heldigvis har min søde mor sendt mig noget med posten, og jeg kan næsten ikke vente på at det kommer!


Jeg synes normalt at en 2 Liters flaske er stor.. Det er den så ikke længere.


Efter 3 lange og stressende dage hos politiet, var det uden tvivl fortjent at være en lille smule god ved sig selv. Collateral med Tom Cruise, og is med chokoladekage.


Torsdag var det tilbage på skolebænken. Ikke just noget at råbe hurra for, men folk er søde så det er egentlig okay.


Fredag havde de mindre klasser forberedt en lille opvisning i anledning af at det lørdag var brasiliens 'independence day'.

Lørdag tilbragte jeg i min seng. Var ret så træt efter al den stressen omkring opholdstilladelsen, og der var fest om aftenen.

Ikke så meget at sige til det. Det var ganske underholdene, og folk var i fantastisk humør. Der var rigtig god service - både mad og drikke. Så det var rigtig hyggeligt.

Søndag tilbragte jeg sammen med min Club Official, Debora, og hendes familie. Debora havde spurgt mig om jeg ville se noget virkelig flot, og det sagde jeg selvfølgelig ja tak til.

Kom igen Bilka, Føtex og Kvickly - her kan i altså ikke være med! Det var uden tvivl et af de mest fantastiske steder jeg har set. Alverdens mennesker, frugter, grøntsager, kød, æg, blomster og så videre! Rigeligt med smagsprøver og sanseindtryk for en dag, tak. Et helt fantastisk marked, med de bedste råvarer. Bestemt ikke sidste gang jeg kommer her!

Så var der ellers frokost med Deboras familie, og hendes bror var så sød at hjælpe mig med at få min mobil til at virke - så nu har jeg endelig fået en nummer her i Brasilien.

 

(og så har de altså det, uden tvivl, sejeste kæledyr i verden. Selv hunden er bange for denne kæmpe skilpadde!)

Oven i denne dejlige dag, gav mine skønne forældre mig lov til at tage med på Nordøst turen i Januar! 1000 mange gange tak - jeg kan slet ikke vente! Det bliver en fantastisk oplevelse!
Billedet her er fra sidste år, men dette er hvad jeg kan se frem til: 31 dages bustur fyldt med glade udvekslingsstudente, sol, og helt igennem fantastiske oplevelser!
Tak tak tak!


Cathrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar