søndag den 15. september 2013

Uge 6 - Feijoada

Hej mine kære - så blev det søndag og jeg har ingen planer, hvilket betyder en lille opdatering til jer. Ikke så meget opdatering, men billeder skal I da have!

Bum bum.. I løbet af ugen er der altså ikke sket så meget. Jeg har passet min skole, og det er jo ikke sådan særligt interessant.
Beklager at dette billede vender forkert, men har endnu ikke lige fundet ud af at vende det rigtigt? Men ja, det her er hvad jeg får tiden til at gå med når vi ikke har matematik, fysik, kemi eller engelsk.

Onsdag kom jeg hjem til en herlig pakke fra Mor og Lars. Jeg savner simpelthen rugbrød SÅ meget, så nu skal jeg bare finde en form og finde ud af hvordan ovnen virker, og så er der rugbrød til mig!


Jeg gik selv over i supermarkedet for at lede efter gær, og følte mig ret så stolt da jeg selv spurgte efter det. Jaja, hun kan jo godt lidt hende Cathrine. Eller ikke - hvad skulle jeg dog gøre uden Google Translate?

Så når rugbrødet er bagt mangler jeg altså bare leverpostej. Ville undvære min venstre arm for friskbagt rugbrød med Stryhns Bacon-Peber Postej. Så har aftalt med Lise at hun medbringer en madpakke i Kastrup Lufthavn den 17. Juli 2014. Dette er mit ønske;

Vi har haft fantastisk vejr hele ugen, og selvom telefonen siger 29 graden, så passer det altså ikke helt. Vi har 31 grade, skyfri himmel og UV index på 9,3. Ja tak!

Fredag fik jeg lov til at tage med til surprise party for en fra 3.g (jeg går i 2.g) Og vi havde en rigtig hyggelig aften.

Krishna er en udvekslingsstudent fra Indien som går i 3.g på min skole. Selvom nogen måske synes det er en ulempe, er det altså rart ikke at være helt alene.
Jeg fik lov til at overnatte hos Camila (en fra min klasse som var i Ungarn sidste år) da vi lørdag skulle til Feijoada med Rotex i Sao Paulo. 

En meget glad Cathrine er klar til at møde en masse andre udvekslingsstudenter. 

Feijoada er en typisk brasiliansk ret som består af ris og noget sammenkogt bønner og forskelligt kød. Ganske udemærket, men jeg er altså ikke helt så meget til disse sorte bønner.
Billeder af folk der spiser er altså bare altid et hit! Ej, jeg blev præsenteret for en dreng som skal til Danmark næste år, så vi havde os en hyggelig snak.

Spild ikke tid på at kigge efter mig på det her billede, for jeg var på toilettet.. Flot Cathrine. Alt for typisk.

Jeg tror vi var 2 eller 3 distrikter samlet og jeg mødte rigtig mange søde mennesker. Både udvekslingsstudenter og Rotex'er.
Så ja, jeg har haft en rigtig hyggelig weekend sammen med en masse forskellige mennesker. I dag, søndag, skal bruges på at dele denne uge med jer, sende mail til min gamle skole og udfylde månedlig rapport.

Håber alle har det fantastisk!

Cathrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar