Uge 14 og 15

Ja, nu er jeg altså igen en smule forvirret omkring præcis hvad der er sket hvilke dage.. Så endnu engang bliver der lidt tekst til de billeder jeg har. Flot Cathrine..

Torsdag den 14. var vi til et arrangement med Rotary for at fejre det brasilianske flag. Ganske hyggeligt med god mad, og en masse søde mennesker, men forstod ikke rigtig hvad der blev sagt. Men samlet det blev vi. 'Mit' distrikt og et distrikt jeg ikke har mødt før. Vi fik alle udleveret et lille brasiliansk flag, som kommer på billedet af min blazer længere nede.

Lørdag den 16. var vi til fødselsdag hos et af medlemmerne i min Rotary klub, Carlos. Fødselsdag her i Brasilien betyder enten kæmpe fest, eller churrasco. Her var det churrasco, hvilket passer en kød-elsker som mig ganske udemærket (for de der endnu ikke ved det, er det en form for barbecue. Vi snakker ALT muligt lækkert kød)!

Torsdag den 21. modtog jeg en rigtig herlig julepakke fra min skønherlige moder. Selvom jeg egentlig ikke er den store tilhænger af jul, så var det altså meget rart med nogle danske sager. Her er både julepynt, julekalendere og julegodter (pandekager og kokostoppe - yndlings i hele verden). Derudover var min mor så rar at sende mig sin knæk cancer pin, som jeg er virkelig glad for. Vil mens jeg skriver dette indlæg lige holde 1 minuts stilhed for de mennesker vi har mistet til kræft, de som har kæmpet, og for de mennesker som stadig kæmper...

Så stort tak til mor og Lars for denne dejlige pakke!

Så er det blevet tid til min helt fantastiske weekend!

Fredag fik jeg lov til at tage ind til Sao Paulo men nogle andre udvekslingsstudenter. Havde egentlig sagt nej, fordi jeg allerede skulle gå kl 23 (sidste bus her i Osasco er 23.50), men min søde kammerat fra Mexico sagde at jeg kunne overnatte hos ham, da hans søster har en ekstra seng på sit værelse. Det fik vores forældre så arrangeret, og jeg drog mod Sao Paulo. Ja, drog mod. Jeg har 1,5 times rejse med hhv. bus, tog og metro ind til centrum, så det er altså lidt af en rejse.

Efter at have været sammen med alle de andre, tog jeg med to herlige mexicanere (de to til venstre) videre på Samba klub. Selvom jeg ikke kan danse, overhovedet, havde vi en virkelig hyggelig aften, og var hjemme kl 05.30 - ret så trætte!

Da jeg vågnede lørdag sov min kammerat stadig, så hans forældre inviterede mig med på frokost. Selvom det var en smule underligt, så var det virkelig hyggeligt at møde familien alligevel. Så endte med at spise frokost, og derefter hjem til hans moster og drikke kaffe, uden Andrés.

Andrés' far spurgte om jeg ville blive hos dem til søndag, og blev enig med mig selv om at hvis det var ok med min egen familie, så kunne det da være meget sjovt. Jeg fik lov, og til aften tog vi på japansk karaoke restaurant. 

En sand fornøjelse - virkelig! Det er længe siden jeg har grint SÅ meget, for underholdende det var det!

Endnu engang kom vi sent hjem (gætter på omkring kl 02.30?), men hverken Andrés eller jeg var sådan rigtig trætte, så vi endte med at se Breaking Bad til omkring kl 05.00.

Lørdag aften blev jeg inviteret med til churrasco hos Andrés fætter (eller noget i den stil?), og mine værtsforældre gav mig lov til at tage med, jeg skulle bare tage hjem senest kl 21.00.

Hvad skal jeg sige? Endnu engang en masse dejlig mad og skønne mennesker. Og virkelig meget sjov! Jeg møder simpelthen nogle af de mest fantastisk, søde, åbne og kærlige mennesker her i Brasilien!

Jeg er så glad for min nye familie! En ting er at de lader mig tage i byen med mine venner, men de er virkelig søde og hjælpsomme også! Hvis der er det mindste problem, så er de der til at hjælpe. Som skrevet i det tidligere indlæg, så er jeg helt ked af at skulle flytte fra dem.

Lige nu er jeg dog ved at se om jeg kan flytte ind til Sao Paulo i februar. Andrés familie er selv en del af Rotary, og sagde at de virkelig gerne ville have mig til at bo hos dem hvis det kunne lade sig gøre. Jeg synes klart at en god ting er at moderen er engelsklære, og hun vil hellere end gerne hjælpe mig med portugisisk. Men nu må vi se.

Jeg har fået lidt orden på min blazer (har inddelt mine pins efter land) og synes selv at den bliver rigtig fin. På ryggen er 'flaget' fra min danske klub (Vitus Bering - endnu engang 1000 mange tak for denne her mulighed! Jeg nyder hver eneste dag!) og det brasilianske flag som vi fik til flagets dag. Planen er at der også skal være 'flaget' fra min brasilianske klub, når jeg får det i slutningen af mit ophold.

Kan være lidt svært at se, men vil egentlig bare vise at de altså også pynter op til jul her. Billedet er fra starten af november, og jeg er sikker på at det bliver mere crazy end det er i Danmark. Hvilket altså er lidt underligt for mig, i det at temperaturen altså stiger her. Det bliver altså aldrig RIGTIG jul uden sne (eller i hvert fald minus grader)..

Så ja, lille opdatering.. Min sommerferie er startet, jeg skal blot møde op den 3. december for at give en gave til en fra klassen (typisk juleleg - træk et navn, og køb en gave til personen) og så skal jeg ikke i skole igen før til februar. Og derefter er der maks 95 skoledage tilbage før turen går til Danmark. Wow hvor går tiden hurtigt?

Håber I har det fantastisk i kulden - jeg sender al den varme jeg kan!

Cathrine

Uge 13 og lidt fra hjertet

Er "back on track" med ugerne, og har regent mig frem til, at min 13. uge netop er afsluttet. Og hold da op hvor er der efterhånden sket mange ting, så vil lige starte med en kort opdatering af hvad jeg har lavet de sidste par dage.
Lørdag var jeg med min nye familie til fødselsdag, og det var helt fantastisk at møde så mange skønne mennesker - igen. Havde mødt en del af dem til Rafaels Farewell party inden han tog til Tyskland, men det var stadig en sand fornøjelse. Brasilianske fester er altså noget for sig selv, og skal opleves!

Søndag tog min værtssøster og hendes kæreste mig med ud og cykle. Ja, jeg ved det lyder underligt da det jo ikke er noget man sådan skal arrangere i Danmark, da cykel er et ganske brugt transportmiddel, men her i Brasilien er det altså ikke noget man bruger særlig meget. Så hver søndag har Bradesco (hvor min værtsmor i øvrigt arbejder) sørget for at den ene vejbane i mange af de små byer, som ligger omkring Sao Paulo, bliver reserveret til cyklister. Derudover lejer de også cykler ud mellem 9 og 15, og vejene er afspærret mellem 7 og 16. Lidt af en oplevelse, men også dejligt at komme op på jernhesten (som Lars ville have sagt det) efter 3 måneder.

I går, Tirsdag, blev jeg af nogle af de andre udvekslingsstudenter inviteret med på museum i Paulista. Egentlig noget virkelig flot kunst, men det bliver altså bare kedeligt i længden. Så vi besluttede os for at finde et sted vi kunne få lidt at spise, og endte med at have en virkelig hyggelig dag og aften. Jeg blev inviteret mens jeg var i skole, og tænkte at jeg ville skynde mig at spørge om det var ok med min værtsfamilie. Jeg må indrømme at jeg ikke regnede med at få lov, da det altså var ret sent at spørge (klokken var 12:30 da jeg blev inviteret, og vi skulle mødes kl 15:00). Og noget overrasket blev jeg da min værtsmor skrev at det var bare helt ok, og at jeg måtte hygge mig. Jeg undrede mig så over at hun ikke sagde noget om hvornår jeg skulle være hjemme, så det måtte jeg også hellere lige spørge om. Igen, ikke de helt store forventninger. Og igen, en noget overrasket Cathrine, da jeg fik svaret at det bare ikke skulle være alt for sent. Så afsted til Sao Paulo centrum med et stort smil!
Omkring kl 19:30 ringede min værtsmor så, og jeg tænkte at hun sikkert var sur fordi det var blevet for sent. Men hun ville blot lige høre om jeg hyggede mig, og da jeg sagde ja, svarede hun bare "Godt, så ses vi senere."
Jeg tog fra Paulista omkring 21.30, da jeg ikke ville gå selv - Sao Paulo er altså en storby, og Paulista er centrum. Metro stationerne er ikke det sikreste sted at befinde sig om aftenen, heller ikke på en tirsdag, og da slet ikke når man er blond, har lang sort kjole på og bærer rundt på en stor taske. Så jeg ventede og fulgtes med de andre. Jeg havde bare ikke lige taget højde for at det ville tage godt halvanden time at komme tilbage til Bussocaba, da jeg skulle med 2x metro, tog OG bus. Så jeg var hammer nervøs for at min familie ville være ret sure på mig. Det var de ikke, og min værtsmor kom gerne og hentede mig ved bussen kl 23:15. Så jeg havde altså en helt fantastisk dag, med en masse godt humør!
Vil til denne her skønne dag lige tilføje lidt mere skønhed; Jeg fulgtes med to brasilianere fra min Rotary klub hjem, da de skulle med samme tog som mig, og bare skulle af stationen efter. Vi snakkede i toget lidt om at jeg skulle med bussen alene, at det var min første bustur alene til mit nye hjem, at jeg altså på ingen måde kan gå for at være brasilianer osv. Selvfølgelig på engelsk, hvilket var fint da næsten ingen her kan engelsk. Da vi så nåede Osasco station sagde jeg farvel, og gik ud. På trapperne på stationen kom den her unge mand (han var vel først i 20'erne) hen til mig og så gik det ellers lød på flydende engelsk: "Jeg kunne ikke undgå at høre hvad du snakkede med dine veninder om i toget, og er det virkelig rigtigt at du skal tage bussen alene på denne tid? Hvis du ikke er 100% tryg ved at skulle vente på bussen, så vil jeg altså gerne vente med dig. Jeg har alligevel ikke flere planer for i dag." Jeg må indrømme at jeg var en smule skeptisk, men som sagt så var det på flydende engelsk, og da det er ret sjældent at høre her, valgte jeg at stole på ham. Hvilket var et godt valg. Han fulgte mig hen til bussen, og ventede sammen med mig i 15 minutter før den kom. Vi havde os en rigtig hyggelig snak, og han var meget interesseret i både mit ophold her, og Danmark. Jeg er virkelig ked af at jeg sandsynligvis ikke møder ham igen, da han var virkelig flik og hjælpsom. Men det var, for mig, en perfekt afslutning, på er ganske herlig dag. Tak til de gode mennesker som stadig er til at finde rundt omkring!

En tur på Starbuck blev det til, mens jeg ventede på at skulle møde de andre på museet. Normalt synes jeg at Starbucks er fyld med teenagere, men her var det altså kun forretningsmænd som havde frokostpause.

Fik kun lige tage disse to billeder på MASP, da man ikke måtte tage billeder. Men flot var det, og der var faktisk et maleri af en dansker.

Som jeg gik og troede at min dag ikke kunne blive bedre, modtager jeg en lille hilsen fra min højt elskede veninde Lise: "Det gør helt ondt.... Så meget jeg savner dig, det kan til gengæld heller ikke beskrives hvor meget jeg glæder mig til, at du kommer hjem igen! Har lyst til at slå billeder op, eller statusser op hver dag! Bare for at minde alle andre, dig og mig selv om det. At det bedste man har er så langt væk, så længe er svært at håndtere. Men at når vi snakker, har alt for lidt tid, og alt for meget at snakke om, det betyder også vi intet har at blive trætte af. Problemer kan være alle steder, selv i Brasilien (desværre), men jeg er her stadig 10000% for dig, og der ved du! Glæder mig altid til at høre fra dig. Alle de ting vi skal lave når du kommer hjem, dem ved vi jo godt begge to, der går længe før vi får det hele nået haha. Men så er du til gengæld hjemme, og forlader mig ikke igen -Så tid er der masser af! Jeg elsker dig af hele mit hjerte og ønsker dig igen, alt held og lykke nede i brasilienland og at du må have det fedt for os begge, nu når jeg ikke kan komme - kun en lille reminder herfra, ses"Du er den bedste, og jeg savner dig så frygtelig meget!

Modtog også dette billede fra mine favorit personer - I er altså bare for herlige! Tak fordi I er Jer! Den bedste bror jeg kunne ønske mig, og den bedste veninde i verden!
Mange af I skønne mennesker som læser mig blog, er jeg nok venner med på Facebook - hvilket betyder at I har læst min seneste status. Det betyder også at I let og elegant kan springe over dette, da jeg vil dele det på min blog alligevel. Egentlig er der her det hører hjemme, men jeg var for doven til at opdatere.Har nu passeret de første 3 måneder her i Brasilien, og hold nu op hvor går tiden både hurtigt og langsomt på samme tid. Min rejse har indtil videre været fyldt med både gode og dårlige dage - dage hvor jeg har villet blive her for evigt, og dage hvor jeg havde mest lyst til at ringe til mine elskede forældre og bede dem få mig på det første fly hjem. Men når alt kommer til alt ville jeg ikke bytte denne her fantastiske mulighed for noget andet i verden! Jeg har mødt de mest fantastiske mennesker, og oplevet de vildeste og smukkeste ting. Den har rejse har allerede nu lært mig hvem jeg kan stole på og regne med, og hvem jeg ikke kan. Jeg er flyttet familie, og bor lige nu hos nogen som egentlig har nok at se til, men som hellere end gerne ville lade mig bo hos dem - nogle mennesker som støtter mig, og som for altid vil være i mit hjerte! 1000 mange tak til mine forældre, som har giver mig denne fantastiske mulighed - en mulighed for at opleve verden på en måden som kun ganske få får mulighed for. Til mine skønne søskende, venner og veninder, som støtter mig når jeg har det svært, og er glade på mine vegne når jeg har det godt. Tak til alle de mennesker som stadig er her for mig, og som stadig vil være der når jeg kommer hjem, og til alle de mennesker her i Brasilien, som jeg vil savne utrolig meget når det engang i Juli bliver min tur til at tage hjem.Lidt mere om min nye familie: Jeg flyttede, som skrevet i sidste indlæg, familie sidste onsdag, da tingene bare ikke fungerede med dem gamle. Det er nogle helt fantastiske mennesker, men jeg passer bare ikke ind i familien. Og så vidt jeg ved var vi enige om det. Jeg bor nu hos min klubs præsident, hans kone og deres 17-årige datter. Og dejlige hund, naturligvis. Selvom der har været lidt udfordring med sproget, og de i forvejen har nok at se til, har de taget helt fantastisk imod mig. Allerede i løbet af de første dage er jeg faldet godt tilrette, og synes selv at den her familie er et meget bedre match. Jeg har jo en ret stor familie i Danmark, hvilket også betyder en masse frihed - og det kunne jeg ikke få hos min gamle familie. Det kan jeg nu, og det sætter jeg så ufatteligt meget pris på! Jeg har en ide om at det kan være fordi min gamle familie har yngre børn (8 og 17) og min nye har ældre børn (17 og 20). Men hvad ved jeg? I hvert fald er jeg rigtig glad for at bo hos dem, og er egentlig en smule ked af at skulle flytte allerede først i Januar. Men det er jeg altså nødt til, da de skal have en dreng fra Australien boende. Jeg vil lige sende en lille hilsen til min kære Oldemor, som på fredag fylder 92. Kæmpe stort tillykke hele vejen fra Brasilien. Jeg har hørt en lille fugl synge om at du får besøg af min mor og Lars, og jeg håber de har lidt godt med til dig, selvom du helt sikkert ikke ønsker dig noget. En gang fjerning af spindelvæv slår jo heller aldrig fejl. Om ikke andet ved jeg at du får lidt at læse. Jeg håber du har det rigtig dejligt, og du skal vide at jeg tænker meget på dig. Godt jeg har min mor til at opdatere lidt. Jeg sender dig en kæmpe krammer (den kan du udløse hos mor), og så selvfølgelig en masse kærlighed. Jeg elsker dig, kram.

I hvert fald så har jeg det intet mindre end fantastisk lige pt. - og sådan håber jeg det fortsætter!Cathrine

Hvor langt er vi nået?

Halløj kære blog!

Førhen har der været lidt uge-system i hvor langt jeg er nået, men jeg har helt tabt tråden. Jeg nåede ikke at opdatere inden jeg rejste, så er lidt fortabt? Nå, men det kan også være ligemeget.
Er hjemvendt fra en helt fantastisk tur til Bonito og Pantanal - jeg vil tillade mig at kalde det 10 dage i Paradis. Indtil videre må I nøjes med lidt iPhone billeder, da al kredit for billeder skal gå til min kære danske veninde, Rikke Finderup, som har taget en masse smukke billeder under turen. Billeder skulle gerne komme engang i næste uge, når de er blevet redigeret en smule.

Vi kan starte med hvad jeg lavede inden jeg rejste;

Søndag den 20. oktober havde Rotex Sao Paulo arrangeret et Down Town projekt for os udvekslingsstudente, hvilket, sjovt nok, betød at vi skulle rundt og se Down Town Sao Paulo. En masse historie og smukke bygninger!

Lidt sjov og ballade bliver der også plads til, når de her sindssyge udvekslingsstudenter beslutter sig for at deltage i noget af en dansetime midt i Sao Paulo..

Min Rotary klub her i Brasilien fejrede mandag den 21. oktober 19 års fødselsdag.

19 års fødselsdag betyder besøg fra distrikts guvernøren, og dermed indmarch fra de nuværende udvekslingsstudenter. Tak til Charlottemor for at have sendt mig det smukke danske flag - det skulle nemlig bruges. 

Hvad lavede jeg mere inden jeg tog afsted??…..

Gud jo, jeg fik bagt mit elskede rugbrød! Åh hvor var det dog herligt! Sværger at jeg var ganske lykkelig da det endelig var færdigt, og jeg for første gang i næsten 3 måneder kune sætte tænderne i rugbrød!

Efter at jeg nu kunne få rugbrød i et par dage, tænkte jeg at man da kunne supplere denne ganske sunde livsstil (fornem ironien) med en løbetur. Så jojo, jeg løb 5 km både onsdag og torsdag! Når man så ikke har gjort det i næsten 3 måneder, resulterer det i meget ømme ben...

Så ja, her var lidt om hvad jeg lavede inden jeg tog afsted på min herlige rejse. Ikke særligt tilfredsstillende for mine forældre, beklager, men jeg lover, lover, LOVER, at der nok skal komme en masse om turen så snart jeg får lidt billeder! Ville gerne gøre det lige med det samme, men jeg kan simpelthen ikke beskrive den med ord, så det ville blive en sørgelig omgang..

Kan fortælle at jeg er flyttet familie. Min Klub official hentede mig i Sao Paulo i går kl 22.30 og så blev jeg ellers kørt direkte hjem til min nye familie. Her ventede eget værelse, med tilhørende badeværelse, alle mine ting og en dejlig, blød, varm seng. Længe siden jeg har sovet SÅ godt - hold da op. Desuden lå der 2 herlige breve til mig fra hhv. min skønne veninde Sofie og hendes fantastiske mor. Åh hvor bliver jeg altså glad og varm om hjertet!

 Jeg har fri fra skole til på mandag, da min nye familie synes jeg lige skulle have lidt tid til at komme tilbage og lære de nye omgivelser at kende.

Håber alt er vel i DK, og at I ikke er blæst helt væk?

Cathrine.

Uge 10 - Festa do dia das Crianças

Halli halløj! Så er den 10. uge (næsten) gået, og i det at internettet rent faktisk virker, skal det da fejres med en opdatering!

Fik endelig bagt noget af det brød min mor sendte mig, så det skulle der spises lidt af - med dansk honning selvfølgelig! Hold nu op hvor jeg savner ordentligt brød!

Hele ugen har folk her i Brasilien ændret deres profilbilleder på facebook til billeder af dem selv som børn i forbindelse med børnenes dag denne lørdag. Tirsdag aften have min Rotary klub pizza aften for at samle ind til det der var arrangeret lørdag - mere om det lidt længere nede. I hvert fald var det alverdens forskellige pizzaer, og ja - på billedet nederst her er det dessert pizza. Det er åbenbart forholdsvis normalt her at man får pizza med chokolade mm.

Jeg havde fri fra skole tirsdag, da min skole havde noget 'Olympiade' og Krishna og jeg var ikke på noget hold. Så vi brugte formiddagen i Julio Prestes og eftermiddagen hos mig.

Lørdag blev jeg hentet kl 09:30 (tror jeg?) af Debora, hvorefter vi hentede Victor og Deboras børn. Vi mødtes med de andre rotarianere og fortsatte derefter på vores rejse gennem 5 favelaer. Rotary her havde valgt at samle penge ind til de fattige børn i forbindelse med denne dag. Pengene blev brugt på div. legetøj, mad og is, og arbejdet blev gjort frivilligt. Det var en helt enorm oplevelse at være en del af den her dag. En ting var at se hvordan de fattige mennesker lever, en anden ting var at se børnene få lys i øjnene. Måske man kunne se en lille smule håb? I hvert fald fik vi mange tak og store smil fra både børn og voksne, og det er helt bestemt en ting jeg aldrig glemmer!

Vi kan selvfølgelig ikke undgå 2 helt fantastiske billeder af mig - om ikke andet så bare for at vise at jeg rent faktisk var med, og ikke bare har fået alle billederne fra Victors telefon. Og så er det jo sandsynligvis sådan her de fleste kender mig bedst - helt umulig at tage billeder af!

I hvert fald så har det været en af de dage som man ikke bare lige glemmer! 100% en af de aller fedeste ting ved at være på udveksling gennem Rotary! Gør en forskel!

Lørdag aften var vi til afskedsfest hos Rafael som på tirsdag rejser 3 måneder til Tyskland, nær Düsseldorf, med Rotary. Jeg er på det program der hedder Long Term og varer 12 måneder, og Rafael skal på Short Term som varer 3 måneder. Øv hvor kommer jeg til at savne ham!

(Læg gerne mærke til billederne (trods kvaliteten) da jeg i næste uge kommer med lidt af en nyhed. Nogle ved det allerede, men må endnu ikke skrive det her da alt kan google translates)

Og nej - SÅ solbrændt er jeg altså ikke. Det er dårligt lys og iPhone kvalitet der ikke fungerer så godt. Men stemningsbilleder slipper I altså ikke for!

I dag, søndag, har jeg tilbragt sammen med en masse drenge! Først blev der spillet fodbold (jaja, jeg havde tjekket vejrudsigten, og tænkte at det var en god mulighed for at få lidt sol), og derefter var der frokost og pjat hos Rafael.

Kære Victor fik sparket bolden om på den anden side af muren.. Muren til huset er den højeste at dem på billedet, og drengene måtte hele vejen udenom for at få fat på bolden igen.

Så ja, jeg har tilbragt hele dagen omgivet af ældre fyre (nå ja, man savner vel at være eneste pige med 4 brødre) men hold nu op hvor har vi, læs; jeg, haft en herlig dag!

Apropos brødre; I dag er det jo min elskede storebror Richard's fødselsdag! De der er på Facebook har muligvis allerede set min hilsen til ham, men jeg deler den nu altså lige her alligevel!

Åh brormand altså! Så er der gået 10 uger siden sidst jeg så dig - for dig, 10 uger i Skive, og for mig, 10 uger i Brasilien. Og jeg må altså indrømme at du er savnet! Uanset hvor meget jeg nogle gange hader dig, hvor meget vi kan slås, hvor meget vi kan råbe af hinanden, eller ikke snakke sammen for den sags skyld, så kan jeg nu altså meget godt lide dig alligevel. Faktisk så er du den bedste i hele verden, og jeg savner dig hver evig eneste dag!

Kæmpe kæmpe stort tillykke med de 19 år - for pokker hvor bliver du altså gammel! Håber du bliver fejret ordentligt selvom det er/har været midt i lidt af et rod! 
Mange kærlige hilsner til dig, Richard Kær, fra din søster.

Jeg håber at alt er vel i Danmark?

Cathrine